Landdistrikts- og Bosætningsudvalgets nye tilskudsmodel

Fra 2021 vil alle kommunens 27 lokalråd og borgerforeninger have mulighed for at søge om et forhøjet driftstilskud, såfremt de opfylder en række kriterier.

I foråret præsenterede udvalget tankerne bag den nye tilskudsmodel. En model i tre trin, hvor grundtilskuddet på kr. 10.000 er trin 1.

Covid-situationen har betydet at enkelte lokalråd og borgerforeninger endnu ikke har afholdt generalforsamling  i år, og derfor ikke har kunnet indsende den nødvendige dokumentation for udbetaling af årets tilskud.

Det behøver ikke have konsekvenser for næste års tilskud.

Uanset om man har indsendt og fået udbetalt tilskuddet for 2020, kan alle lokalråd, der opfylder betingelserne, sende en ansøgning til udvalget. Ansøgningsfristen for ansøgning om forhøjet tilskud i 2021 er den 15. NOVEMBER 2020.

Læs mere om modellen her:

Den nye tilskudsmodel 2021

Share on facebook
Del på Facebook