SKÆRBÆK SCORER EM-KAMPE I HÅNDBOLD

Allerede 10 dage efter Nytårsaften brager det atter løs i Skærbæk, når hundredvis af Roligans indtager byens fritidscenter. Foto: DHF's offcielle Facebookside.

Allerede 10 dage efter Nytårsaften brager det atter løs i Skærbæk, når hundredvis af Roligans indtager byens fritidscenter. Foto: DHF’s offcielle Facebookside.

Skærbæk Fritidscenter tager hul på det ny år med endnu en fjer hatten.

Centret er nemlig endnu engang udpeget af Dansk Håndbold Forbund (DHF) som medarrangør af og hjemsted for hele seks U18-kvalifikationskampe for unge håndboldherrer fra Danmark, Frankrig, Bulgarien og Bosnien.

Det er de både glade for og stolte af i Skærbæk – og så skæpper det jo også kontant..

- I alt kommer der ca. 100 håndboldspillere med ledere, der skal bo i Skærbæk Ferieby og ellers bruge centrets faciliteter som haller, fitness, mødelokaler med mere samt nyde maden fra køkkenet i centret, siger centerleder Søren Hansen.

Det er den lokale håndboldklub Team Sydvest, som får alle entréindtægterne fra de seks ungdomslandskampe.

Spillerne løber på banen til den første kamp fredag den 10. januar mod Frankrig, men Søren Hansen modtager det danske landshold allerede tirsdag den 7. januar, Bosnien kommer den 8. januar, mens de to sidste landshold er i byen fra torsdag den 9. januar.

Også U18-holdets træner, Morten Henriksen, glæder sig over placeringen.

- Vi glæder os naturligvis over at have fået hjemmebanefordel i EM-kvalifikationen. Og især over, at det kan gennemføres til punkt og prikke, selv om Dansk Håndbold Forbund præcis samtidig påbegynder sit største arrangement nogensinde, siger Morten Henriksen.

Arrangementet, han hentyder til, gælder det “rigtige” danske herrelandshold, der også er i ilden denne, anden søndag i januar 2014. Det hidtil yngste, mandlige landsholds kæmper nemlig om at kvalificere sig til august måneds EM i Polen.

For U18-holdet følger lørdag følger kampen mod Bulgarien, og søndag middag sluttes der af med kampen mod Bosnien Hercegovina.

Ui8-holdets træner, Morten Henriksen, er godt fornøjet - både med hjemmebanefordel og rækkefølgen af modstandere.

Ui8-holdets træner, Morten Henriksen, er godt fornøjet – både med hjemmebanefordel og rækkefølgen af modstandere.

- Jeg synes, det er en fin kamprækkefølge. Vi har nøglekampen med det samme, og hvis drengene kan gå lige så fokuseret til opgaven, som de gjorde, da vi for nylig spillede en træningsturnering i Polen, kan det blive en fordel at skulle lægge hårdt ud, vurderer træneren.

Henriksen udtager en trup på 18 spillere allerede i slutningen af november og før det går løs med EM-kvalifikationskampene drager holdet mellem jul og nytår til den traditionsrige Victors Cup i den tyske by Merzig.

- Den turnering skulle gerne kunne ruste os til at kunne kvalificere os til EM, hvortil de to bedste hold fra gruppespillet i Skærbæk kvalificerer sig, siger Morten Henriksen.

Sådan spilles der:

Fredag den 10. januar  klokken 17.00: Bulgarien mod Bosnien                                                      Kl. 19.00: Danmark mod Frankrig

Lørdag den 11. januar kl. 13.00: Frankrig mod Bosnien                                                          Kl. 15.00: Danmark mod Bulgarien

Søndag den 12. januar kl. 10.00: Frankrig mod Bulgarien                                                          Kl. 12.00: Danmark mod Bosnien. 

Yderligere oplysninger se: www.dhf.dk