NYE REGLER STRAFFER BOLIGEJERE PÅ LANDET

Tal fra ejendomsmæglerkæden EDC viser, at mens antallet af boliger til salg er faldet med otte procent i resten af landet, er det steget med 28 % i Udkantsdanmark. Foto: EDC.dk.

Tal fra ejendomsmæglerkæden EDC viser, at mens antallet af boliger til salg er faldet med otte procent i resten af landet, er det steget med 28 % i Udkantsdanmark. Foto: EDC.dk.

Som om det ikke var svært nok at optage lån allerede…

Så bliver det med stor sandsynlighed endnu sværere næste at låne i sit hus, hvis man altså bor i det såkaldte “Udkantsdanmark”.

Det forudser flere boligeksperter og forskere, som har regnet på den “tilsynsdiamant”, Finanstilsynet lancerer inden sommerferien efter forhandlinger med realkreditinstitutterne lige efter nytår.

Diamanten vil  indeholde en række stramninger af realkreditinstutternes udlån, som skal begrænse selskabernes sårbarhed ved at nedbringe antallet af afdragsfri lån.

Det vil ifølge eksperterne først og fremmest gå ud over boligejere i udkanten, hvor ejendomsmarkededet er mest trængt. Til gengæld kan “gode” kunder i mere begunstigede egne af landet tage roligt.

- Realkreditselskaberne bliver nødt at diskriminere nogle af kunderne, som tidligere har haft frit valg på lånehylden. Det bliver boligejerne i Udkantsdanmark, som først og fremmest vil blive ramt, siger lektor ved Syddansk Universitet, Morten Skak, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Fremtidsforsk deler opfattelsen af, at bl.a. de afdragsfrie lån vil blive forbeholdt kunder med lav kreditrisiko og lille udsigt til arbejdsløshed.

Og det er der fornuft i, mener Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, der til JP udtaler:

- Det er rigtigt at holde igen med udlån i de områder, fordi omsætteligheden er lav. Det er jo her graden af overbelåning og teknisk insolvens er høj. Ellers går det jo bare ud over de andre kunder i realkreditselskabet.

BRFkredits administrerende direktør, Sven A. Blomberg, åbner for håb for boligejere i yderområderne. Foto: Brf.dk

BRFkredits administrerende direktør, Sven A. Blomberg, åbner for håb for boligejere i yderområderne. Foto: Brf.dk

Det sidste ord er dog ikke sagt endnu, og BRFkredits administrerende direktør, Sven A. Blomberg, levner da også lidt håb for boligejere i udkanten:

- Det kan jo ligeså godt være, at sektoren skal begrænse mængden ved eksempelvis kun at yde F1-lån på de første 50 % af boligens værdi, siger Sven A. Blomberg, der imidlertid forudser lånene bliver dyrere med lavere huspriser til følge.

Udkantsdanmark er i henhold til Landdistriktsredegørelsen defineret til at bestå af følgende kommuner: Læsø, Thisted, Morsø, Skive, Vesthimmerland, Struer, Lemvig, Ringkjøbing-Skjern, Norddjurs, Samsø, Varde, Tønder, Langeland, Ærø, Lolland, Bornholm.

For yderligere oplysinger se artiklen “Slut med afdragsfrihed: Boliglån bliver 5 gange så dyre” på: www.bolius.dk 

Se også artiklen “Flere boliger til salg i Udkantsdanmark” på: www.edc.dk