MÆRK SUSET FRA NYE IVÆRKSÆTTERE

Der blæser nye vinde i iværksætterkredse - ikke mindst i Thy, hvor driftige unge har forstået at markedsføre egnens traditionelle forhold for en helt ny generation.

Iværksætteri i landdistrikterne er ikke kun, hvad det har været. Det er – også – meget mere.

Frækkere, friskere, mere overraskende og overrumplende i sin udnyttelse af de eksisterende vilkår i områder og egne, hvor man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig noget lignende. Et eksempel er projekt Cold Hawaii i Klitmøller, der som en tsunami har revet det gamle fiskerområde med sig med udgangspunkt i windsurfing. Siden 2010 er Klitmøller f.eks. blevet vært for et af de årligt tilbagevendede stævner i World Cup Surfing, der er Skandinaviens største windsurfer event.

Det projekt og flere andre kan man høre om på temadagen “Nye Former for Iværksætteri i Landdistrikter”, der finder sted tirsdag den 22. oktober på Kulturøen i Middelfart.

Et andet projekt, som fremlægges på temadagen, er landsbyerne Stadil og Vedersøs omdannelse af "overflødige" huse til ny anvendelse som f.eks. Stadils gamle mejeri, der idag huser tre journalister, en arkitekt og en trækunstner.

Temadagen, der er arrangeret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og ambitionen er at give inspiration til nye måder at tænke iværksætteri på med afsæt i ny forskning og kreativ anvendelse af de eksisterende ressourcer i landdistrikterne.

Dertil debat og workshops samt indlæg fra oplægsholdere, der fortæller om en række af de interessante, nye tiltag - herunder altså Cold Hawaii i Klitmøller. 

Yderligere information kan fås af seniorrådgiver på Københavns Universitet, Hanne Tanvig, på telefon 3058 9820 eller mail: hwt@life.ku.dk eller på ministeriets hjemmeside: www.livogland.dk