KUNST KAN SKABE LIV I UDKANTEN

 

- Giv os noget, vi ikke selv kunne finde på!

Sådan lød den kontante udmelding fra frustrerede borgere i nordjyske Selde, der som så mange andre landsbyer i dagens Danmark følte sig på kanten af udkanten.

Opfordringen var rettet til to kvindelige billedkunstnere, som den lille by ret opfindsomt havde indkaldt til krisemøde. Håbet var, at kunstnerne dog måtte have nogle utraditionelle forslag til at vende udviklingen og gøre Selde kendt for andet end nedrivningsværdige huse og truende udkantsdød.

Kunstnerne fik driftige folk i Selde kontakt med gennem en henvendelse i Århus Kunstakademi, hvor rektor hurtigt så potentialet i projektet. Det blev derfor både til et uddannelsesforløb for skolens studerende og til en række kunstværker, som bragte Selde i spalterne på Politiken og Weekendavisen. Penge blev det også til, idet EU og Skive Kommune tilsammen har givet 8,5 millioner kroner i landsbyudviklingsmidler til projekt “Selde – fra afvikling til Udvikling”.

Initiativet kan følges på Facebook – “Projekt kunst i Selde”.

 

Billedtekst: Soklen er alt, hvad kunstneren Birgitte Kristensen har bevaret af det nedrivningsværdige hus på Skivevej 13. Kunstværket er sat på folkeaktier og ejes af Seldes beboere.