FÆRRE TILBUD GAV STØRRE KULTURSUCCES

Tønders 3. kulturuge havde lidt færre tilbud på programmet end de foregående år, men det slog ikke skår i glæden for de cirka 10.000 deltagere.

Stemningsfuldt som et maleri af Vermeer. En køkkenscene fra Klægager, hvor kokken Søren Gericke lavede mad til mennesker sammen med studerende fra Tønder Tekniske Skole. Foto: Dorte Vaabengaard.

Stemningsfuldt som et maleri af Vermeer. En køkkenscene fra Klægager, hvor kokken Søren Gericke lavede mad til mennesker sammen med studerende fra Tønder Tekniske Skole. Foto: Dorte Vaabengaard.

 Tvært imod, vurderer arrangører og planlæggere.

- Faktisk fulgte vi jo også kun publikums eget ønske fra sidste år, hvor folk blev helt stressede over alt det, de gerne ville have været med til men bare ikke kunne nå. I år forløb det hele mere harmonisk, siger koordinator Dorte Vaabengaard fra Tønders Kommunes Kultur- og Fritidsafdelingen, der kun så glade ansigter på de mange velbesøgte arrangementer over hele den geografisk store kommune. 

Dorte Vaabengaard glæder sig desuden over årets nyskabelse, kulturugens tema eller røde tråd, der havde overskriften “Kulinarisk stafet langs Vadehavet”.

- Det var noget både publikum og aktører tog virkelig godt imod, så ideen med et tema er kommet for at blive gentaget næste år, fortæller Dorte Vaabengaard.

 Men selv om der altså var færre arrangementer alt i alt, så dækkede de et bredt spektrum, der gav et dækkende og repræsentativt overblik over, hvad Tønder Kommune har at byde på på de forskellige hkulturylder.

Søren Ryge var sit sædvanlige, hyggelige selv, da han holdt foredrag i præstegården på Rømø. Foto: Dorte Vaabengaard.

Søren Ryge var sit sædvanlige, hyggelige selv, da han holdt foredrag i præstegården på Rømø. Foto: Dorte Vaabengaard.

Maden fik selvfølgelig hver dag sit, men derudover bød ugen bl.a. på både børne- og voksenteater i Højer, Toftlund og teater, foredrag her, der og alle vegne, gratis adgang til Tønder bys museer, koncerter, bogmesse og en kulturkonference på Tønder Museum med udgangspunkt i spørgsmålet “Hvad vil vi med Kulturen?”

 Til at afslutte Kulturuge 2013 spillede Jordan’s Drive op til en gang festlig jive i Tønder Kulturhus.

- Der var gang i den, og alle morede sig og slog sig løs. Kun synd, at der manglede så mange i aldersgruppen 15-45 år. De gik virkelig glip af noget, siger Dorte Vaabengaard, der håber, at de unge og yngre kommer til Kulturuge 2014.

For yderligere oplysninger samt fotos fra Kulturuge 2013 se: www.kulturuge.dk og www.facebook.com/ kulturuge