Gratis fundraising workshop – introduktion til puljer/fonde

Fundraising

Tønder Kommune vil i samarbejde med Landdistriktsudvalget, Kulturelt Forum og Folkeoplysningsudvalget gerne gøre en indsats for at endnu flere foreninger kan få støtte til deres projekter. Derfor har vi lavet to fundraising arrangementer. Det første er en introduktion til puljer/fonde og det andet er en skriveworkshop. Introduktion til puljer/fonde finder sted:

onsdag den 15. juni kl. 19.00 – 21.30
på Agerskov Skole i Kantinen 

Denne aften vil der være introduktion til nogle af de fonde/puljer, det er muligt at søge for foreninger i Tønder Kommune.

Program

  • Kl. 19.00 – 19.05 Velkomst
  • Kl. 19.05 – 20.00 Lyn præsentation
  • Kl. 20.00 – 20.15 Pause
  • Kl. 20.15 – 21.30 Uddybende præsentationer

De deltagende fonde vil først lave en lynpræsentation af deres fond/pulje. Herefter er det muligt at høre en mere dybdegående præsentation af de fonde og puljer, der er relevante for jeres forening. Denne aften deltager følgende fonde:

Kulturelt Forum

Landdistriktsudvalget

Folkeoplysningsudvalget

LAG Haderslev-Tønder

Vadehavskulturaftalen

De sociale puljer

KursKultur

Udover det vil der også blive fortalt om SE Vækstpulje, Sydbank Fonden, Nordea Fonden, Friluftsrådet og Underværker.

Indgang denne aften er ved kantinen, da det er her aftenens første del vil foregå. Det er muligt at parkere foran kantinen på Bytoften.

Af hensyn til forplejning bedes I senest fredag den 10. juni tilmelde jer, gerne på mail kdc1@toender.dk 

Skriveworkshop

Den 10. august vil der blive holdt en skriveworkshop. Det vil være muligt for foreninger at komme med deres ansøgninger og få dem gennemgået med en konsulent fra Fundraisen.dk, så de målrettes de fonde og puljer I ønsker at søge. Der kommer flere informationer om dette arrangement senere.

Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte mig på telefon eller mail.

Venlig hilsen

Kathrine Duus Christensen

Eventkoordinatorelev

Kultur og Fritidsafdelingen