DET RINGER IND PÅ IVÆRKSÆTTERSKOLEN

Storm P., Leonardo og Georg Gearløs ville have været selvskrevne hér.

Men mindre ånder kan også komme i betragtning til en plads på Idéakademiet Tønder, skolen for iværksættere i alle aldre, der forleden åbnede for ansøgere til skolens kun andet hold.

Det koster ingenting, og alder, køn eller eksaminer spiller heller ingen trille. Det eneste, der kræves er en god idé, som man selv skal brænde for at realisere og gøre til en god forretning.

Når går på Idéakademiet lærer man bl.a. om Grafisk Facilitering...

Når man går på Idéakademiet, lærer man bl.a. om Grafisk Facilitering…

Og skal man dømme ud fra erfaringerne med Hold I’s 26 elever har akademiet noget at tilbyde, mener projektleder Amy Jean Hamilton.

- Fire deltagere er faldet fra undervejs, men det var, fordi de havde for travlt. Resten har alle sammen flyttet sig både personligt og i forhold til deres projekter. Alle har desuden forstået, at det faktisk er muligt at etablere en virksomhed i Tønder – også med globale perspektiver, fortæller Amy Hamilton.

Her ses undervisningsforløbet for Hold II i maj 2014.

Her ses undervisningsforløbet for Hold II i maj 2014.

For hende er det bevis for, at skolen leverer på sine fire kerneområder: Uddannelse, ny viden, netværksdannelse og indgydelse af mod.

Der afholdes et informationsmøde om uddannelsen den 18. november på Tønder Handelsskole & Handelsgymnasium, hvor akademiets sekretariat har adresse. De nærmere detaljer bliver lagt på hjemmesiden: http://ideakademiet.com

Der er 25 pladser på Hold II, og forløbet strækker sig fra januar til maj 2014. Ansøgningsfristen er den 29. november klokken 12.

Idéakademiet Tønder er et EU socialfondsprojekt, der kører frem til december 2014.