BESTIL EN BILLEDKUNSTNER – GRATIS…

kulturbusDet er ingen kunst at få en rigtig kunstner ud og tegne og fortælle – helt gratis!

I Tønder Kommune koster det faktisk bare en opringning eller en mail, så sender Tønder Kulturskole den professionelle billedkunstner Jørgen Rosengaard afsted i kulturbussen, der er pakket med malertuber, pensler og lærreder.

Tilbuddet går ud på at bringe kunsten ud til borgerne, der hermed får chancen for at se og høre, hvordan et billede bliver til og høre om, hvilke teknikker og materialer der gør et billede levende.

jørgen rosengaard

Billedkunstneren Jørgen Rosengaard kan også besøges på hans hjemmeside: www.jorgen-rosengaard.com, hvor man finder et større udvalg af hans værker.

Det bedste er måske, at man ikke kun behøver at lytte og se på, hvordan Jørgen Rsoengaard selv bærer sig ad. Han hjælper også gerne andre med at få løst op for de kreative kanaler – og han giver sig god tid. Hele seancen varer nemlig cirka tre timer.

Sted og tid bestemmer I – bare ikke aften – så det er egentlig bare om at klikke ind på: www.toenderkulturskole.dk eller ringe på 7492 8852 og bestille en gratis billedkunstner…