Forfatterarkiv: Niels Top

MINISTRE SKAL I SAMRÅD EFTER SKATTE-PROTESTER

Nødråb fra ejere af små landbrugsejendomme, der siden årsskiftet har oplevet skattestigninger på 700 procent, er blevet hørt på Christiansborg.

I hvert fald i et omfang så Udvalget fod Landdistrikter og Øer nu har kaldt både skatteminister Jonas Dahl og landdistriktsminister Carsten Hansen i samråd for at forklare, hvad de egentlig har forestillet sig.

Skatteministeren skal således redegøre for, hvorfor praksis pludselig er blevet ændret fra klokken 00 nytårsnat, så landbrugsarealer på under 5,5 hektar med ét vurderes, som var det parcelhushaver?

Samtidig skal hans kollega i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gøre rede for ændringens konsekvenser for udvikling og bosætningsmuligheder i landdistrikterne.

Som bl.a. omtalt på Infoland de seneste to uger, har Landdistrikternes Fællesråd modtaget en storm af klager fra berørte ejendomsejere og bakket op om protesterne mod det, der kaldes “ren brandbeskatning”.

- Hvis politikerne vil have, at der skal være liv på landet, så må de lade være med at brandbeskatte folk, der vælger denne livsform, lød advarslen fra LDF’s formand, Steffen Damsgaard.

Samrådet, der finder sted i værelse 2-133 i Folketinget, er fastsat til torsdag den 6. februar kl. 15, er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig. Gæster udefra må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek.

Tilmelding senest onsdag den 5. februar 2014 kl. 11:00 til Tommy Jørgensen, udvalgsassistent, på telefon: 3337 5534 eller på mail: tommy.Jorgensen@ft.dk

Yderligere information: Jørgen Nielsen, udvalgssekretær, på telefon: 3337 5528 eller på mail: Jorgen.Nielsen@ft.dk

Samrådet tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor det også kan findes efterfølgende under “TV fra Folketinget”. Desuden vises samrådet forskudt på Folketingets tv-kanal.

PARTIFÆLLER KRITISERER “UDKANTSMINISTER”

Amibitionerne er for små, og gennemslagskraften for lille. Hvis altså by og land skal have en mere bid af udviklingskagen…

Sådan lyder kritikken nu fra flere socialdemokratiske borgmestre mod partifællen med det officielle ansvar i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen.

Selv om Hjørrings borgmester Arne Boelt på billedet ser ud til at være ved muffen, så skal der mere til i dagens Hjørring. Flere skatteborgere f.eks. Foto: Hjørring.dk

Selv om Hjørrings borgmester Arne Boelt ser glad ud på billedet med trillebøren, så skal der mere til i dagens Hjørring. Flere skatteborgere f.eks. Foto: Hjørring.dk

Han har simpelthen ikke tyngde nok til at få sat skævvridningen af Danmark på regeringens dagsorden, siger bl.a. Hjørrings borgmester, Arne Boelt. Og konsekvenserne er han ikke et sekund i tvivl om.

- Hvis vi som nation ikke gør noget, så knækker landet, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Arne Boelt peger på, at problemet ville få en helt anden prioritet og seriøs behandling, hvis ansvaret for yderområderne lå i f.eks. Finansministeriet.

- Så kunne vi måske som i Norge gå igang med at sikre udvikling i alle egne af landet, siger Arne Boelt til JP.

Kritikken mod den nuværende ansvarlige retter sig bl.a. mod den manglende bestræbelse på at flytte statslige arbejdspladser fra by til land. Og ministerens trækken på skuldrene er simpelthen uacceptabel, mener de socialdemokratiske borgmestre.

- Jeg og de andre borgmestre er heller ikke tunge nok, men vi er altså nødt til at se mere grundlæggende på de rammevilkår, vi tilbyder, hvis vi vil have en mere ligelig udvikling, siger Arne Boelt.

Carsten Hansens politiske mærkesag er at få sat fokus på bæredygtig udvikling i landdistrikterne, fremgår det af profilen på ministeriets hjemmeside.

Carsten Hansens politiske mærkesag er at få sat fokus på bæredygtigt udvikling i landdistrikterne, fremgår det af profilen på ministeriets hjemmeside.

Borgmesteren mener bl.a., at man måske burde overveje en skatterabat til folk på landet, og samtidig efterlyser han større mod fra regeringen til at bevare statslige arbejdspladser i udkantsområder, så folk tvinges til at søge også de jobs. For som han siger det:

- Samme regering har jo ikke problemer med at bruge den slags metoder, når man skærer ned på dagpengene for at tvinge folk i arbejde…

Skævvridningen mærker den nordjyske borgmester ubehageligt tydeligt i hjemkommunen, der årligt vinker farvel til omkring 400 borgere – og naturligvis tilsvarende store skatteindtægter. Grundlaget for alt…

Som modtræk har han samlet en delegation bl.a. bestående af repræsentanter fra det lokale arbejdsmarked, der skal på studietur til Boston. Her skal de studere erfaringerne med at lokke arbejdskraft til fiskeri og landbrug – to erhverv, som også er yderst relevante i danske udkantsområder.

Og hvis alt glipper? Hvorfor så ikke bare leve med at være et rekreativt område, spørger avisen?

- Det kan blive enden, men så må andre bare fortælle nordjyderne, at de – i modsætning til andre danskere – skal vente 25 minutter på en ambulance og kun få meget mindre hjemmehjælp, svarer Arne Boelt.

Og ikke kun nordjyderne men også sønderjyderne, vestjyderne, lollikkerne, vestsjællænderne med flere.

Hvis altså ikke både ambitioner og gennemslagskraft får et skud Substral…

DANSKE GRØNTSAGER ER “GRØNNERE” END ANDRE

Skal de seks daglige stykker frugt og grønt være sunde, skal de helst også være danske.

Skal det være sundt og grønt, så skal det være dansk. Det fastslår en ny rapport.

Skal det være sundt og grønt, så skal det være dansk. Det fastslår en ny rapport.

Noget grønt er nemlig grønnere end andet og indeholder dermed færre pesticidrester end i samme afgrøder høstet i udlandet.

Det fremgår af rapporten Pesticidrester i fødevarer 2012, som Fødevarestyrelsen netop har offentliggjort. Så slående og klare er resultaterne faktisk, at myndighederne end ikke fandt et eneste tilfælde, hvor pesticidgrænsen var overskredet i dansk frugt. Hvad angår grøntsagerne galdt det samme bortset fra et enkelt stykke grønt.

Rapporten vækker forståelig glæde i Landbrug & Fødevarer, hvor viceformand Lars Hvidtfeldt kommenterer konklusionerne således:

- Dansk frugt og grønt er kendt for høj fødevaresikkerhed, og det skyldes i høj grad, at vi har stort fokus på altid at anvende så få pesticider som muligt. Vi glæder os over konklusionerne i den nye rapport, som sætter en streg under branchens dygtighed på det her område.

Lars Hvidtfeldt håber, at brugen af pesticider kan nedbringes endnu mere i fremtiden, og så peger han desuden på en økonomisk “gulerod” ved at dyrke grønt.

- Vi har konstant fokus på, hvordan vi kan nedbringe brugen af pesticider yderligere både af hensyn til miljøet og landmandens egen økonomi. Derfor udvikler vi blandt andet nye metoder til, hvordan vi kan mindske brugen af pestcider, og forhåbentligt kan det på sigt også bane vej for nye markedsandele blandt kritiske forbrugere, siger Lars Hvidtfeldt.

I et enkelt tilfælde er der en afvigelse fra tidligere år. For første gang er der nemlig oftere fundet pesticidrester i danske jordbær end i jordbær fra udlandet – dog stadig uden, at grænseværdien på tre procent er overskredet. Og eksperterne på DTU Fødevareinstituttet mener da heller ikke, at de aktuelle fund ikke giver anledning til betænkeligheder.

I Landbrug & Fødevarer vurderer man, at de højere fund i jordbær især skyldes meget vådt vejr, der har gjort det nødvendigt at sprøjte mere mod svampe.

Rapporten er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og omfatter analysedata på blandt andet frugt, grønt, korn, kød og babymad.

I alt blev omkring 2500 prøver af fødevarer analyseret sidste år.

Link til rapporten ‘Pesticidrester i fødevarer 2012′

VÆR MED TIL AT VÆLGE ÅRETS ILDSJÆL

Hvem skal være have priserne som årets ildsjæl og årets iværksætter? Det kan du være med til at bestemme. Foto: Golf.dk.

Hvem skal være have priserne som årets ildsjæl og årets iværksætter? Det kan du være med til at bestemme. Foto: Golf.dk.

Selv en ildsjæl kan trænge til lidt varme og opbakning for at være fyr og flamme.
Den opbakning er der nu mulighed for at give dem.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er nemlig igen klar til at udvælge de værdigste modtagere af årets landdistrikts-pris til henholdsvis årets ildsjæl og årets iværksætter, og det er nu – frem til den 9. februar -  man kan sende forslag ind.

Priserne overrækkes af minister Carsten Hansen ved årets Landdistriktskonference, der finder sted den 2.-3. april.

Som noget nyt begynder konkurrencen som regionale konkurrencer, hvor interesserede kan indstille kandidater i deres egen region, der gør en forskel med hensyn til at skabe udvikling i de danske landdistrikter. Priserne i Region Syd- og Sønderjylland uddeles ved et arrangement på Klæager i Ballum den 26. februar.

Formålet med de regionale konkurrencer er at sætte endnu større fokus på de mange iværksættere og ildsjæle, som hver dag gør en stor indsats for vækst, udvikling og det gode liv i landdistrikterne.

Tilrettelæggelsen af de regionale prisuddelinger for årets iværksætter og årets ildsjæl er nu på plads, og alle interesserede er velkomne til prisuddelingerne.

Man kan læse mere om konkurrencen og indstille kandidater på hjemmesiden for Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter: www.livogland.dk

Sidste frist for nominering af kandidater er den 9. februar 2014.

 

GAMLE NAVNE I SPIDSEN FOR NYT UDVALG

28 rødmossede ildsjæle trodsede igår aftes bidende kulde, glatte veje og håndbold i tv for at deltage i det arbejdende demokrati.

Det ny landistriktsudvalg består af fra venstre: formand Finn Hansen, Sven Erik "Svegge" Mathiesen, Lars Henriksen, Heidi Kirkegaard, næstformand Mogens Gabs, Karin L. Kjærgaard, Valborg Wind og Kirsten Damm.

Det ny landistriktsudvalg består af fra venstre: formand Finn Hansen, Sven Erik “Svegge” Mathiesen, Lars Henriksen, Heidi Kirkegaard, næstformand Mogens Gabs, Karin L. Kjærgaard, Valborg Wind og Kirsten Damm.

Det gjorde de helt konkret i Løgumkloster Hallen, hvor der skulle sættes ansigter på det ny landdistriktsudvalg.

Og de må have tænkt: – Hvorfor skifter noget ud, der fungerer godt?

Repræsentanterne for lokalrådene i Tønder Kommune genvalgte derfor såvel formand Finn Hansen, Højer, næstformand Mogens Gabs, Tønder, og i øvrigt også til de menige medlemmer Karin Lorenzen Kjærgaard, Skærbæk, Heidi Kirkegaard, Bredebro samt Sven Erik “Svegge” Mathiesen, Toftlund. Eneste nye ansigt blev dermed Jan Henriksen fra Løgumkloster. Og både formand og næstformand skal fortsætte på deres poster, blev det besluttet ved den efterfølgende konstituering.

Til suppleanter blev valgt: Kirsten Christensen, Højer, Kirsten Damm, Løgumkloster, Valborg Wind, Toftlund, og Lasse Rasmussen, Tønder. Suppleanterne for Skærbæk og Bredebro er der endnu ikke sat navne på.

Indstillingerne ventes endeligt godkendt på det førstkommende møde i kommunalbesstyrelsen, der i øvrigt har udpeget følgende medlemmer til udvalget: Anita Carlsen-Rausch, Lisbeth Bang Pedersen, Flemming Gjelstrup og Niels F. Dahlmann.

Inden det kom til valget igår fortalte den afgående – og genvalgte – formand, Finn Hansen, om udvalgets første, travle periode fra 2010. Blandt de mange konkrete projekter og idéer, som har modtaget støtte, nævnte Finn Hansen også den ny landdistriktspolitik:

- Den er noget helt særligt, for som den eneste i landet, er den udelukkende blevet efter input fra jer. Du skal den så omsættes i handlingsplaner.

Kultur- og fritidsudvalgets ny formand, Jørgen Popp Petersen, understregede på sin side vigtigheden af kommunikationen mellem lokalområderne, forvaltningen og politikerne, og så sammenfattede det altoverskyggende, fælles mål med hele indsatsen:

- Samlet set skal vi jo medvirke til at gøre det attraktivt at bo herude i landdistrikterne.

Og så var der håndbold…

KLAGER OVER BRANDBESKATNING VÆLTER IND

De færreste vil nok associere til en parcelgrund, når ser på et sådant stykke, smuk dansk natur. Men det gør SKAT siden 1. januar, og det betyder pludselige skatsstigninger for mange med op til 700 procent. - Hvilket budget kan klare sådan en udfordring, spørger man i LDF.

De færreste vil nok associere til en parcelgrund, når de ser på et sådant stykke, smuk dansk natur. Men det gør SKAT siden 1. januar, og det betyder pludselige skattestigninger for mange på op til 700 procent. – Hvilket budget kan klare sådan en udfordring, spørger man i LDF.

Uvarslede skattestigninger på op til 700 procent får nu fortvivlede ejere af nedlagte landbrug  til i hobetal at klage deres nød til Landdistrikternes Fællesråd (LDF).

Årsagen er en ny tolkning af skattereglerne og ejendomSvurderingerne i landdistrikter, der trådte i kraft 1. januar, som omtalt her på Infoland i sidste uge.

Nytolkningen betyder, at pløjemarker med ét slag beskattes, som var de parcelhushaver – så snart grundarealet overstiger 5.500 kvadratmeter og uanset anvendelsen af jorden.

- Det er ikke så meget sagen, at der vil dukke mange enkeltsager op fra landdistrikterne, hvor folk bliver stavnsbundet, får nedsat deres kreditværdighed og bliver truet af tvangsauktion. Det er snarere sagen, at ændringerne kommer som en tyv om natten og vælter hele forudsætningen for mange familiers valg af landdistrikter, som deres grundlag for et godt liv. Man må mange steder nu konstatere, at man har købt katten i sækken, forklarer Steffen Damsgaard, der er formand for LDF.

Formanden, der opfordrer politikerne til at tænke i helheder i stedet for rigide regler, mener, at mange af de elementer, som regeringen har talt for som dét, der skulle gøre det attraktivt at bosætte sig uden for de store byer, nu af ren kassetænkning bliver til en grundlæggende forhindring for at skabe lige muligheder mellem land og by.

- Rigid fortolkning af beskatningsgrundlag ud fra fastlåste arealopgørelser uden skelen til den faktiske anvendelse af jorden gavner kun administrationen – og nå ja, skattegrundlaget, siger Steffen Damsgaard.

Til Ekstrabladet tilføjer formanden:

- Det er meget urimeligt. Det giver sig selv, at et nedlagt landbrug ikke er det samme som et parcelhus. Vi ender i en situation, hvor de små landbrug sælger deres jord til professionelle landbrug, og konsekvensen er yderligere affolkning fra landet. Det er ren brandbeskatning. At den grønne ejerafgift og brændselsafgiften kommer oveni, gør ondt værre. Det gør det jo besværligt og dyrt at bo på landet. Så hvis politikerne vil have, at der skal være liv på landet, så må de lade være med at brandbeskatte folk, der vælger den livsform, formaner Steffen Damsgaard.

FÆRRE TALER OM DEN RÅDNE BANAN

Udtryk som “den rådne banan” og “udkantsdanmark” skurrer fælt i manges øre.

For dem er der godt nyt – i hvert fald rent sprogligt.

Endnu omtales landdistrikterne ikke som "den glade banan", men "den rådne banan" hører man mindre til... Illustration: Www.bloggis.se

Endnu omtales landdistrikterne ikke som “den glade banan”, men “den rådne banan” hører man mindre til…
Illustration: Www.bloggis.se

Desværre er det dog ikke sådan, at der er blevet mindre faktuel grund til at anvende de to benævnelser, men de bruges bare ikke så ofte længere. I stedet benytter journalister nu i stedet blandt andre det mere neutrale ord “landdistrikter”.

Det viser en helt ny undersøgelse fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, der har pløjet de landsdækkende aviser igennem fra 1996 til og med 2013 og talt op, hvor mange gange de enkelte betegnelser er anvendt hvert år.

Optællingen viser, at de negativt ladede ord toppede i 2010, hvor “Udkantsdanmark’ blev brugt 780 gange og “den rådne banan” 93 gange. Sidste år var tallenene kun henholdsvis 422 og 26.

Den markante ændring glæder minister for By, bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen:

- Jeg har fra første dag som landdistriktsminister arbejdet for at nuancere debatten om landdistrikterne. Der er store udfordringer i nogle landdistrikter, men der er også mange kvaliteter. Derfor glæder det mig, at vi har fået vendt tendensen med at tale det hele ned. Det går for eksempel fint på store dele af den jyske vestkyst, som for et par år siden blev afskrevet som en rådden banan, siger Carsten Hansen.

Ministeren er dog klar over, at ord alene gør det ikke, hvis den negative spiral skal vendes.

- Problemerne går ikke væk, fordi man bruger et positivt ord, men de negative ord kan være med til at bremse en god udvikling. Vi ved nemlig fra undersøgelser, at mange byboere drømmer om et liv i en mindre landsby med et godt fælleskab, men der er jo ikke nogen, der har lyst til at flytte til en rådden banan. Derfor er det vigtigt, at vi husker nuancerne, siger Carsten Hansen.

Og, fint nok, at færre taler om “den rådne banan” – men endnu bedre ville det være, hvis det betød, at skævvridningen af landet var hørt op, eller at den ændrede sprogbrug kan medvirke til det…

Optællingen, der foretaget i aviserne Berlingske Tidende, Politiken, Ekstrabladet. B.T., Information og Weekend-Avisen, kan ses på ministeriets hjemmeside: www.mbbl.dk

 

VÆRS’GO: 30.000 KRONER FOR EN VISE OM GRISE

Det passer ikke helt, at ingen har skrevet sange om køer og grise og sådan noget. Men mange konkurrenter har Sebastian sandt for dyden ikke haft...

Det passer ikke helt, at ingen har skrevet sange om køer og grise og sådan noget. Men mange konkurrenter har Sebastian sandt for dyden ikke haft…

Så er der penge i møget – hvis man kan rime på køer og grise og sætte en fængende melodi på.

Aakjær, Andersen og Blicher duer nemlig ikke rigtig længere. De skal i hvert fald ikke stå alene i sangbogen mere, når det handler om landmandsliv.

Det mener Landbrugets Kulturfond, som derfor netop har udlovet en “dusør” på 30.000 nutidskroner til den, der bedst fanger det moderne liv på landet i ord og toner.

De sange, vi kender, går nemlig tilbage til første halvdel af forrige århundrede. Nogle er endnu ældre. De synges stadig på grund af deres fine melodier og teksternes poetiske kvaliteter, og skal naturligvis ikke flyttes fra sangbogen over i glemmenbogen. Men det siger sig selv, at som spejling af det nutidige landbrug er de ikke anvendelige. Stordrift, burhøns og tremmekalve lå jo ikke ligefrem “hist, hvor vejen slår en bugt”…

Derfor er det på tide med fornyelse, mener fonden.

Som forfatter Finn Slumstrup, der er medlem af bestyrelsen, siger det:

- Vi skal synge om landbruget på nudansk. Jeg elsker Jeppe Aakjær, men det kan ikke være rigtigt, at vi næsten altid skal vende tilbage til ham, når vi vil synge om det landlige Danmark. Derfor opfordrer vi vor tids sangskrivere til at lade sig inspirere af landbruget: Giv os en folkelig sang, som vil blive brugt og ikke være til at komme udenom, når man skal lave næste udgave af Højskolesangbogen!

I kårgingen vel der blive lagt vægt på, at sangen er egnet til fællessang, og at teksten rummer almene kvaliteter.

Dommerkomiteen består foruden af Finn Slumstrup af efterskolelærer Karen Hanne Munk, pianist og undervisningskonsulent Jesper Moesbøl samt maleren og digteren Hans Tyrrestrup. De to sidstnævnte er tillige medlemmer af kulturfondens bestyrelse.

Nærmere oplysninger hos forfatter Finn Slumstrup, tlf. 24 67 81 57, mail: finn@slumstrup.dk 

POSITIV SÆRBEHANDLING AF SVAGE OMRÅDER

Positiv særbehandling er et ofte omstridt princip, men i særlige tilfælde kan det være nødvendigt.

Et sådant er de vanskeligt stillede landdistrikter, som regeringen dog nu lægger op til at give en hjælpende hånd gennem en regelændring specielt myntet på de svageste områder.

Det sker ved at sende en ændring af Planloven i høring, der skal gøre det muligt for kommunalbestyrelser at vægte hensynet til udvikling særlig højt i områder ramt af affolkning samt faldende beskæftigelse og svigtende vækst.

Omdrejningspunktet i “Nye muligheder i Landdistrikterne” er den såkaldte “Landdistriktsbestemmelse”, der letter adgangen til landzonetilladelse til:

- indretning af helårsboliger og erhverv i overflødiggjorte bygninger

- udvidelse af erhvervsvirksomheder

og

- opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse.

Går forslaget glat gennem høringsfasen, der løber frem til onsdag den 14. marts, betyder dog ikke, at der bliver frit slag. En landzonetilladelse må nemlig stadig ikke gives, hvis det går ud over andre væsentlige hensyn til planlægning, natur og landskab, herunder de åbne og uberørte kystområder og kulturmiljøer samt naboer m.v.

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at lægge kommuneplanen til grund for landzoneafgørelser, men har dog ret til at tillægge planlægningen afgørende betydning ved vurderingen af den konkrete sag.

Kommunalbestyrelsen er derimod altid forpligtet til at foretage en konkret vurdering af den enkelte ansøgning om landzonetilladelse.

I høringen indgår endvidere muligheden for at gøre nemmere at undtage mobilsendemaster fra kravet om landzonetilladelse, fordi mobiltelefoni anerkendes som en forudsætning for etablering af erhvervsvirksomhed – og af private borgere  i øvrigt.

Høringssvar skal sendes til Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø eller pr. e-mail til nst@nst.dk med kopi til ler@nst.dk med angivelse af journalnr. NST-100-00071.

Høringsmaterialet kan findes på Høringsportalen http://hoeringsportalen.dk/ og på Naturstyrelsens hjemmeside under ”Lovstof” og ”Høringer”.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til funktionsleder Lena Kongsbach på e-mail  ler@nst.dk eller på telefon 72 54 47 78.

GODE RÅD TIL VÆKST I UDKANTSOMRÅDER

Fra afvikling til udvikling. Til gavn for udkantsområderne og hele Danmark.

Intentionerne fejler ikke noget i et lille idékatalog, som interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har udsendt med titlen “Udkantsdanmark til Vækstdanmark”.

Den ambitiøse titel og målsætning er iflg. organisationen nødvendig, når udviklingen skal vendes i de egne af Danmark, der i dag oplever nedgang i væksten.

Gode, spændende jobs og uddannelsesmuligheder er nemlig centrale faktorer for lokal vækst og velfærd og for evnen til at tiltrække folk. Og her spiller landbrugs- og fødevareerhvervet en afgørende rolle, mener L&F med henvisning til, at erhvervet allerede er massivt til stede i udkantsområderne med en beskæftigelse på op til 15pct. af arbejdsstyrken.

- Der er allerede i dag masser af ressourcer og potentiale i hele landet, men for at sikre vækst og udvikling også i udkantsområderne er der behov for øget fokus på at skabe gode vilkår for at drive virksomhed i alle dele af Danmark, som det formuleres.

Væksten og arbejdspladserne, der skal redde udkantsområderne, skal komme ved en kraftig indsats på følgende fem felter:

- Større eksport gennem regulering af afgifter og mere fair konkurrence

-  Form fremtiden med en ambitiøs videnpolitik

- Udnyt vækstmulighederne i ren og grøn teknologi

- Udbyg turisme, gastronomi og oplevelsesøkonomi

- Styrk service og infrastruktur.

Landbrug & Fødevarer erkender, at der ikke findes nogen entydig løsning på de komplicerede udfordringer, men ovenstående fem områder skal der i hvert fald sættes ind på, hvis der skal betingelser for vækst.

Til gengæld bliver det heller ikke meget vigtigere. Eller, som det hedder i “Fra udkantsdanmark til Vækstdanmark”:

- En af de vigtigste opgaver for det danske samfund de kommende år består i at løse de problemer, der truer med at dele Danmark i to – en del, der præges af vækst og fremgang og en anden del, der trues af økonomisk stilstand og forfald. Desværre findes der ingen nemme løsninger eller smutveje. Der er behov for en langsigtet og ambitiøs vækstpolitik med fokus på at øge den økonomiske vækst i udkantsområderne, sikre bæredygtige arbejdspladser og attraktiv bosætning. Vi skal med andre ord gøre Udkantsdanmark til Vækstdanmark.

Detaljerne i L&F’s idékatalog kan ses på organisationens hjemmeside: http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/LogF.aspx