Forfatterarkiv: Niels Top

Spændende arrangementer for de frivillige!!!

 

Kulturelle-, folkeoplysende-, sociale- og andre foreninger samt lokalråd og borgerforeninger

Begge arrangementer er gratis

Sæt allerede nu X i kalenderen ved følgende datoer:  

 

25. september 2015 kl. 17 i Klosterhallerne             Frivillig Fredag
Frivillig Fredag – festligt arrangement

Arbejdsgruppen bag Frivillig Fredag inviterer til et festligt arrangement for at give de frivillige et skulderklap og en tak for indsatsen. Der vil bl.a. blive budt på spisning/kaffe og god underholdning. 

Prisen som Årets Forening vil også blive overrakt denne aften – så overvej allerede nu, hvem du vil indstille. Annonce herom indrykkes i uge 33. Prisen er stiftet for at hædre den frivillige indsats i Tønder Kommune.

 

14. november 2015 kl. 9 på Ecco Center, Tønder

Konference vedrørende projektet “Foreningsudvikling”

Her vil bl.a. projektet “Foreningsudvikling” blive præsenteret. Der vil også være foredrag med ungdoms- og foreningsforsker Søren Østergaard, temamøder og underholdning.

Projektet indeholder bl.a. en undersøgelse af foreningernes udfordringer, succesoplevelser samt behov i relation til rekruttering og fastholdelse af medlemmer og frivillige i foreningen.

Der vil ud fra denne undersøgelse blive udarbejdet en række værktøjer, som kommunens foreninger kan benytte som inspiration.

Vi informerer nærmere om program og tilmelding via annoncer og mails, men reserver gerne datoerne allerede nu !

 

Ny undersøgelse af børn og unge i Tønders foreningsliv på vej

Tønder Kommune vil i år 2015 undersøge foreningslivet i udvalgte folkeoplysende foreninger.

I løbet af år 2015 vil ca. 17 folkeoplysende foreninger i Tønder Kommune blive tilbudt at medvirke i Projekt Foreningsudvikling. Projektets formål er at forsøge at give et aktuelt billede af Tønder Kommunes foreningsliv, hvilket skal foregå ved at undersøge foreningernes udfordringer, succesoplevelser samt behov i relation til rekruttering og fastholdelse af børn og unge fra 0-24 år.

“Resultaterne fra undersøgelsen vil i efteråret 2015 blive offentliggjort for interesserede i Tønder Kommune. Dernæst er det vores hensigt at udarbejde en række værktøjer, som kommunens foreninger kan benytte som inspiration til at rekruttere og fastholde flere børn og unge under 24 år i foreningerne,” siger Ane Kirstine Knudsen, projektleder og foreningskonsulent i Tønder Kommune.

Foreningslivet er under pres

Det lokale foreningsliv er under pres – ikke kun i Tønder Kommune, men ligeledes i resten af Danmark. Foreningslivet har i flere år kæmpet med faldende medlemstal, da foreningslivet bl.a. har fået konkurrence fra de kommercielle udbydere (fitnesscentrene) samt den selvorganiserede idræt (f.eks. løb og cykling). Tønder Kommunes Landdistriktsudvalg og Folkeoplysningsudvalg har været opmærksom på dette forhold, hvorfor de har valgt at afsætte midler til at hjælpe foreningslivet. Midlerne har gjort det muligt at påbegynde Projekt Foreningsudvikling.

Formand i Landdistriktsudvalget, Finn Hansen, glæder sig til at se undersøgelsens samlede resultater: “Det er essentielt at vi i Tønder Kommune nu får klarlagt, hvilke udfordringer, succesoplevelser og behov kommunens foreninger har. Kun på den måde kan de lokale foreninger yderligere målrette deres arbejde i kampen om at fastholde og rekruttere flere børn og unge i foreningerne”.

Projekt Foreningsudvikling – baggrund

Projekt Foreningsudvikling løber fra 1. oktober 2014 og et år frem. De folkeoplysende foreninger der bliver tilbudt at medvirke i undersøgelsen, er udvalgt på baggrund af forskellighed både hvad angår foreningstype, beliggenhed, foreningsstørrelse, byer med lukket/åbne folkeskole og byer med privatskole m.v. Det er tidsmæssigt ikke muligt at inddrage alle foreninger, hvorfor det har været forsøgt at udvælge foreninger der repræsentere et bredt spektrum af foreninger i kommunerne. I de udvalgte foreninger vil medlemmer (0-24 år), frivillige og forældre blive tilbudt at deltage i undersøgelsen enten via spørgeskema og/eller interviews. Det er ligeledes vigtigt at inddrage et udsnit af de ikke foreningsaktive borgere i kommunen, hvorfor børn, unge og forældre vil blive tilbudt at deltage i undersøgelsen via skoler og daginstitutioner. Projektleder og foreningskonsulent, Ane Kirstine Knudsen, udtaler: “Jeg ser frem til at samarbejde med kommunens borgere, for at vi i fællesskab kan skabe et endnu bedre fundament for foreningslivet i Tønder Kommune”.

For yderligere information om projektet kontakt:

Projektleder og foreningskonsulent, Ane Kirstine Knudsen

Mail: ak@toender.dk

Telefon: 74 92 81 53

Ny foreningskonsulent og projektmedarbejder hos Tønder Kommune

Præsentation af den nye foreningskonsulent og den nye projektmedarbejder hos Tønder Kommune.

Den glade foreningskonsulent og den alvorlige projektmedarbejder.

Den glade foreningskonsulent og den alvorlige projektmedarbejder. De glæder sig dog begge til at arbejde med udviklingen af Tønder Kommune.

Projektmedarbejder – Niels Top

Mit navn er Niels, jeg er 34 år og er født og opvokset i Toftlund. Det næste halve år er jeg projektansat i Kultur- og Fritidsafdelingen, og skal her beskæftige mig med sekretæropgaver for Landdistriktsudvalget og implementeringen af et digitalt system til lokalebooking for borger og foreninger.

Jeg har, udover min sproglige studentereksamen fra Tønder Gymnasium, en bachelor i Musikvidenskab og en kandidat i Oplevelsesøkonomi fra Aarhus Universitet. Min uddannelse har jeg brugt til at arbejde med projektledelse, kommunikation og brugerforståelse i forskellige brancher.

Min store fritidsinteresse er musik. Man kan høre mig spille tromme i det dansksprogede bluesband Blauværk og folkpopbandet Green Lives.

Foreningskonsulent – Ane Kirstine Knudsen

D. 1. oktober påbegyndte jeg min etårige projektstilling som foreningskonsulent i Tønder Kommune.

Baggrunden for min ansættelse er at det lokale foreningsliv er under pres – ikke kun i Tønder Kommune, men ligeledes i resten af Danmark. Foreningslivet har i flere år kæmpet med dalende medlemstal, da foreningslivet bl.a. har fået konkurrence fra de kommercielle udbydere samt den selvorganiserede idræt. Landdistriktsudvalget og Folkeoplysningsudvalget har heldigvis været opmærksom på dette stigende problem, hvorfor de har valgt at ansætte mig til at forsøge at komme med en løsning på problemstillingen.

Foreningslivet har altid været en stor del af mit liv både som udøver, træner og bestyrelsesmedlem. Da jeg skulle vælge studieretning, valgte jeg ligeledes at uddanne og specialisere mig inden for det danske foreningsliv, hvorfor jeg er uddannet cand. scient. i Idræt & Sundhed fra Syddansk Universitet.

 

DEN ER HELT, HELT GAL MED HUSSALGET

Liggetider på tre-fire år er blevet dagligdag, når husejere i Tønder og andre de øvrige landdistrikter skal forsøge at sælge deres boliger. Landet knækker, advarer danske ejendomsmæglere.

På Lolland og Langeland kan det tage op til fire år, og i værste fald er det umuligt og huset usælgeligt. Når man altså bor i Tønder eller andre udkantsområder af vores ellers lille kongerige.

Danmarkskortet taler sit eget sprog om store foreskelle i et lille land. Kilde: Realkreditforeningen.

Danmarkskortet taler sit eget sprog om store foreskelle i et lille land. Kilde: Realkreditforeningen.

Vi har måske hørt det før, men situationen bliver kun værre, og nu advarer Dansk Ejendomsmæglerforening om, at krisen på boligmarkedet efterhånden er så alvorlig, at politikerne må gribe ind med drastiske midler.

I modsat fald brækker landet i tre dele, og særligt yderområderne vil blive domineret af usælgelige huse, der står og gaber til hinanden.

- Det er alvorligt. Markedet er ved at knække over i tre, og så snart vi kommer lidt uden for byskiltene i de større byer, er den gal, helt gal,” siger formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, DE, Torben Strøm, til epn.dk.

Og problemet er ikke mangel på købere.

En rundspørge blandt foreningens 2800 medlemmer sidste år i august viste derimod, at problemerne skyldes realkreditinstitutternes uvillighed mod at give lån – også til købere med sund økonomi. Allerede indgåede handler har af den grund måttet annulleres. Rundspørgen afslørede, at der var problemer i mere end halvdelen af hushandlerne. I byområderne gjaldt det kun i hvert fjerde tilfælde…

- Boliger under en halv million kroner kan slet ikke belånes, og dem er der mange af, konstaterer Torben Strøm, som har forståelse for kreditgivernes forsigtighed, men…

- Vi må på ingen måde rokke ved tilliden til dansk realkredit. Men vi er også nødt til at være realistiske og sige, at hvis et hus har været til salg i et år eller mere, så kan realkreditten ikke stå alene, siger Torben Strøm.

Dansk Ejendomsmæglerforenings forslag til Christiansborg lyder på at indføre en form for statsgaranti for lån til yderområderne – eller måske særlige obligationer kun for finansiering af hushandler i landdistrikterne.

At salget går strygende i storbyer som København og Århus og fornuftigt i de fleste større byer, trøster ikke husejere og ejendomsmæglere i landdistrikterne.

- Så snart vi er ude i de mindre samfund, går det galt. Uanset om prisen er fornuftig, kan man ikke få finansiering. Det er ikke holdbart, siger mæglernes formand.

Han har derfor henvendt sig til minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, og mener at have sporet en vis lydhørhed…

Se, hvor land tid det tager at sælge en bolig rundt om i landet på www.realkreditforeningen.dk

 

 

PROFESSOR: KØBENHAVNERNE SKULLE FLYTTE TIL TØNDER

Én ting er, hvad man selv synes om egne lyksaligheder – noget helt andet er, når andre kan se dem og siger det højt.

Søren R. Fauth er specialist i den tyske filosof, Schopenhauer, - og så længes han efter de store vidder i Tønder. Foto: Www.au.dk

Søren R. Fauth er specialist i den tyske filosof, Schopenhauer, – og så længes han efter de store vidder i Tønder. Foto: Www.au.dk

Som nu for eksempel Søren R. Fauth, der foruden at være professor i tysk ved Aarhus Universitet og forfatter også er opvokset på Sjælland og bosiddende i Fredericia af praktiske grunde – midt mellem sit eget og kones arbejde i Odense.

Hun er læge, og det var hendes turnus og lave lodtrækningsnummer, der i sin tid, førte parret til Tønder Sygehus, fortæller han i et stort interview med Kristeligt Dagblad i lørdags.

- Vi kom lige fra København og var noget betænkelige – og så blev Tønder by noget af det bedste, der er hændt os. Nej, hvor var vi glade for at bo der. Kunne jeg pendle til Århus derfra, ville jeg flytte tilbage. Den åbenhed, vi mødte i Tønder, var helt enestående. Det var som om menneskene var præget af den vide horisont og den høje himmel, fortæller en nærmest strålende Søren Fauth til avisens journalisti.

- Det er også fantastisk at bo så tæt på grænsen. Europa ligger lige for ens fødder. Også det betyder noget for mentaliteten, tror jeg. Hovedstadens provinsforskrækkelse er frygtelig fordomsfuld. Men den gør København sig jo til den indskrænkede. De skulle tage og flytte til Tønder, skulle de. I stedet spænder magten ben og afskærer nærmest en hel egn ved at lukke seminarium, hospital og kaserne, fnyser den 41-årige professor, far til fire og forfatter til digtsamlingen, “Universet er Slidt!, der netop er udkommet. 

350 MIO. KR. TIL DRIFTIGE IVÆRKSÆTTERE

Hvis ikke iværksætterne og deres gode idéer bliver vandet med rigelige mængder penge, så nytter det ikke noget alt sammen.

Hvis ikke iværksætterne og deres gode idéer bliver vandet med rigelige mængder penge, så nytter det ikke noget alt sammen.

Trods diverse tilskud og støtteordninger er der blevet længere mellem iværksætterne – dem med de gode idéer, der skal redde landet såmænd…

Årsagen er ikke så meget mangel på gode folk og idéer, men mere de udtørrede kapitalkilder i bankerne, der har smækket låget på pengekassen i efter de selvpåførte tab under og efter finanskrisen i 2008.

Konsekvensen har været, at potentielle iværksættere har haft grumme svært ved at skaffe finansiering at realisere deres idéer og visioner og dermed grundlag for beskæftigelse for sig selv og andre.

Men nu rykker regeringen dem til undsætning med såkaldte vækstlån til iværksættere, som er en del af regeringens erhvervs- og vækstpolitik, der skal forsøge at tage udfordringen op.

De nye lån åbner op for, at nye virksomheder, der har vist, at de kan skaffe kunder, nu skal belønnes ved at kunne få adgang til en bid af puljen på 350 millioner kroner hvert år herefter.

Vækstlånene ydes direkte fra Vækstfonden og skal være med til at sikre acceleration af væksten i de iværksættervirksomheder, der opfylder de fastsatte krav.

At der virkelig er et stort behov for, fremgår ikke mindst af Erhvervsstyrelsens årlige opgørelse af iværksætternes vilkår. Her er Danmark dumpet helt ned på en 10.-plads, og ifølge årets Iværksætterindeks fra Erhvervsstyrelsen er det de danske iværksætteres svære adgang til finansiering, der er den væsentligste årsag.

Læs mere om de nye iværksætterlån på Vækstfondens hjemmeside www.vf.dk

Har man selv en god idé og leger med tanken om at blive iværksætter og omsætte den til virkelighed, er der hjælp at hente på bl.a. følgende adresser:

Registrering af iværksætterselskaber skal ske hos Erhvervsstyrelsen på ttp://erhvervsstyrelsen.dk/ivaerksaetterselskab

 

 

STORE OG SMÅ PUSTER NYT LIV I DERES LANDSBY

Omkostningerne på ca. 45.000 til indrettelse af den gamle lade er indhentet hos fonde, lokale organisationer og private donationer. Gammeldags knofedt er forklaringen på, at det ikke har været dyrere.

Omkostningerne ca. 45.000 til indrettelse af den gamle lade er indhentet hos fonde, lokale organisationer og private donationer. Gammeldags knofedt er forklaringen på, at det ikke har været dyrere. Desuden har Friluftsrådet givet et beløb, men det er øremærket til en bålhytte.

Problemet er alt for velkendt og udbredt: De små samfund i landdistrikterne gisper efter vejret…

Spørgsmålet er først og fremmest, hvordan puster man nyt liv i dem? Ikke mindst, når funktioner som skole og købmand lukker, og børne- og indbyggertal falder?

Svar: Man kigger til landsbyerne Jejsing og Hostrup øst for Tønder, der er i fuld gang med et livgivende projekt for børnene, deres familer og det store fællesskab..

Og det selv om Hostrup Sogn i forvejen har oplevet en befolkningstilvækst på otte procent på trods af lukningen af Jejsing Skole i 2011. Det betød, at 113 elever fra 0. til 6. klasse pludselig skulle til at gå i skole i Tønder, hvor de så også begyndte at dyrke sport og andre fritidsinteresser. Det gik ud over den lokale idrætsforening, men nu er den negative kurve knækket, og det samme gælder tilslutningen til friskolen.

Forklaringen finder man i en gammel lade overfor Hostrups gamle landsbykirke. Her har lokale ildsjæle med fem-seks børnefamilier som drivkræfter nemlig skabt et nyt, bankende hjerte, der emmer af aktiviteter – og så på bare tre måneder.

Nu er den gamle, tomme lade forvandlet til Aktivitetshal for både børn og voksne. Væk er det 5-600 m2-store cementguld, og i stedet ligger her nu god, blød flis. Det perfekte underlag for de mennesker og dyr, der nu boltrer sig i en vrimmel af aktiviteter.

Idékvinden er den intenst flammende ildsjæl, Melanie Bonde, som med inspiration fra organisation 4H satte den proces igang, der er endt med foreløbig flere end tyve medlemmer  og 40-50 aktive brugere af Tønderegnens 4H.

H’erne står for hånd, hjerte, hoved og helbred, og det også de grundelementer, som organisationen håber at stimulere i børnene.

- Og det gør vi ved at inddrage børnene i en grøn fritid, hvor natur, motion, dyr og socialt fællesskab indgår i et spændende og meget varieret tilbud af aktiviteter fra juleklip over kaninhop og orienteringsløb med i samarbejde med hest og hund. Det sidste er meget vigtigt, for det giver børnene et helt andet og tættere forhold til deres husdyr, end de er vant til, fortæller Melanie Bonde, der selv er vokset op med dyr.

Foto fra sommerens børneringridning marken ved siden af Aktivitetshallen. Foto fra klubbens facebookside.

Billedet er fra sommerens børneringridning, der blev holdt Jejsing. Fotos er fra klubbens facebookside.

Når navnet blev Tønderegnens 4h er det i øvrigt ikke udtryk for storhedsvanvid men for at signalere, at alle i alle aldre er velkomne. Eller for at undgå konkurrence fra lignende initiativer. Tværtimod.

- Konkurrence betyder bare bedre kvalitet, og hvis andre får lyst til at skabe noget tilsvarende, vil det kun glæde mig, forsikrer Melanie Bonde, der også er formand fór den lokale 4H-bestyrelse.

Hendes råd til andre:

- Se muligheder fremfor begrænsninger, sammensæt en bred vifte af tilbud, lav et realistisk budget og saml så ellers en kerne på 5-10 familier. Derefter følger de næste 20 af sig selv.

Interesserede er desuden velkomne til at kontakte Melanie Bonde på tlf. 2824 7514
eller email: melaniebonde@msn.com eller 4H’s regionskonsulent Knud Rasmussen på telf. 7374 2180 eller email: knr@4hsyd.dk

 

 

MINISTRE SKAL I SAMRÅD EFTER SKATTE-PROTESTER

Nødråb fra ejere af små landbrugsejendomme, der siden årsskiftet har oplevet skattestigninger på 700 procent, er blevet hørt på Christiansborg.

I hvert fald i et omfang så Udvalget fod Landdistrikter og Øer nu har kaldt både skatteminister Jonas Dahl og landdistriktsminister Carsten Hansen i samråd for at forklare, hvad de egentlig har forestillet sig.

Skatteministeren skal således redegøre for, hvorfor praksis pludselig er blevet ændret fra klokken 00 nytårsnat, så landbrugsarealer på under 5,5 hektar med ét vurderes, som var det parcelhushaver?

Samtidig skal hans kollega i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gøre rede for ændringens konsekvenser for udvikling og bosætningsmuligheder i landdistrikterne.

Som bl.a. omtalt på Infoland de seneste to uger, har Landdistrikternes Fællesråd modtaget en storm af klager fra berørte ejendomsejere og bakket op om protesterne mod det, der kaldes “ren brandbeskatning”.

- Hvis politikerne vil have, at der skal være liv på landet, så må de lade være med at brandbeskatte folk, der vælger denne livsform, lød advarslen fra LDF’s formand, Steffen Damsgaard.

Samrådet, der finder sted i værelse 2-133 i Folketinget, er fastsat til torsdag den 6. februar kl. 15, er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig. Gæster udefra må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek.

Tilmelding senest onsdag den 5. februar 2014 kl. 11:00 til Tommy Jørgensen, udvalgsassistent, på telefon: 3337 5534 eller på mail: tommy.Jorgensen@ft.dk

Yderligere information: Jørgen Nielsen, udvalgssekretær, på telefon: 3337 5528 eller på mail: Jorgen.Nielsen@ft.dk

Samrådet tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor det også kan findes efterfølgende under “TV fra Folketinget”. Desuden vises samrådet forskudt på Folketingets tv-kanal.

PARTIFÆLLER KRITISERER “UDKANTSMINISTER”

Amibitionerne er for små, og gennemslagskraften for lille. Hvis altså by og land skal have en mere bid af udviklingskagen…

Sådan lyder kritikken nu fra flere socialdemokratiske borgmestre mod partifællen med det officielle ansvar i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen.

Selv om Hjørrings borgmester Arne Boelt på billedet ser ud til at være ved muffen, så skal der mere til i dagens Hjørring. Flere skatteborgere f.eks. Foto: Hjørring.dk

Selv om Hjørrings borgmester Arne Boelt ser glad ud på billedet med trillebøren, så skal der mere til i dagens Hjørring. Flere skatteborgere f.eks. Foto: Hjørring.dk

Han har simpelthen ikke tyngde nok til at få sat skævvridningen af Danmark på regeringens dagsorden, siger bl.a. Hjørrings borgmester, Arne Boelt. Og konsekvenserne er han ikke et sekund i tvivl om.

- Hvis vi som nation ikke gør noget, så knækker landet, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Arne Boelt peger på, at problemet ville få en helt anden prioritet og seriøs behandling, hvis ansvaret for yderområderne lå i f.eks. Finansministeriet.

- Så kunne vi måske som i Norge gå igang med at sikre udvikling i alle egne af landet, siger Arne Boelt til JP.

Kritikken mod den nuværende ansvarlige retter sig bl.a. mod den manglende bestræbelse på at flytte statslige arbejdspladser fra by til land. Og ministerens trækken på skuldrene er simpelthen uacceptabel, mener de socialdemokratiske borgmestre.

- Jeg og de andre borgmestre er heller ikke tunge nok, men vi er altså nødt til at se mere grundlæggende på de rammevilkår, vi tilbyder, hvis vi vil have en mere ligelig udvikling, siger Arne Boelt.

Carsten Hansens politiske mærkesag er at få sat fokus på bæredygtig udvikling i landdistrikterne, fremgår det af profilen på ministeriets hjemmeside.

Carsten Hansens politiske mærkesag er at få sat fokus på bæredygtigt udvikling i landdistrikterne, fremgår det af profilen på ministeriets hjemmeside.

Borgmesteren mener bl.a., at man måske burde overveje en skatterabat til folk på landet, og samtidig efterlyser han større mod fra regeringen til at bevare statslige arbejdspladser i udkantsområder, så folk tvinges til at søge også de jobs. For som han siger det:

- Samme regering har jo ikke problemer med at bruge den slags metoder, når man skærer ned på dagpengene for at tvinge folk i arbejde…

Skævvridningen mærker den nordjyske borgmester ubehageligt tydeligt i hjemkommunen, der årligt vinker farvel til omkring 400 borgere – og naturligvis tilsvarende store skatteindtægter. Grundlaget for alt…

Som modtræk har han samlet en delegation bl.a. bestående af repræsentanter fra det lokale arbejdsmarked, der skal på studietur til Boston. Her skal de studere erfaringerne med at lokke arbejdskraft til fiskeri og landbrug – to erhverv, som også er yderst relevante i danske udkantsområder.

Og hvis alt glipper? Hvorfor så ikke bare leve med at være et rekreativt område, spørger avisen?

- Det kan blive enden, men så må andre bare fortælle nordjyderne, at de – i modsætning til andre danskere – skal vente 25 minutter på en ambulance og kun få meget mindre hjemmehjælp, svarer Arne Boelt.

Og ikke kun nordjyderne men også sønderjyderne, vestjyderne, lollikkerne, vestsjællænderne med flere.

Hvis altså ikke både ambitioner og gennemslagskraft får et skud Substral…

DANSKE GRØNTSAGER ER “GRØNNERE” END ANDRE

Skal de seks daglige stykker frugt og grønt være sunde, skal de helst også være danske.

Skal det være sundt og grønt, så skal det være dansk. Det fastslår en ny rapport.

Skal det være sundt og grønt, så skal det være dansk. Det fastslår en ny rapport.

Noget grønt er nemlig grønnere end andet og indeholder dermed færre pesticidrester end i samme afgrøder høstet i udlandet.

Det fremgår af rapporten Pesticidrester i fødevarer 2012, som Fødevarestyrelsen netop har offentliggjort. Så slående og klare er resultaterne faktisk, at myndighederne end ikke fandt et eneste tilfælde, hvor pesticidgrænsen var overskredet i dansk frugt. Hvad angår grøntsagerne galdt det samme bortset fra et enkelt stykke grønt.

Rapporten vækker forståelig glæde i Landbrug & Fødevarer, hvor viceformand Lars Hvidtfeldt kommenterer konklusionerne således:

- Dansk frugt og grønt er kendt for høj fødevaresikkerhed, og det skyldes i høj grad, at vi har stort fokus på altid at anvende så få pesticider som muligt. Vi glæder os over konklusionerne i den nye rapport, som sætter en streg under branchens dygtighed på det her område.

Lars Hvidtfeldt håber, at brugen af pesticider kan nedbringes endnu mere i fremtiden, og så peger han desuden på en økonomisk “gulerod” ved at dyrke grønt.

- Vi har konstant fokus på, hvordan vi kan nedbringe brugen af pesticider yderligere både af hensyn til miljøet og landmandens egen økonomi. Derfor udvikler vi blandt andet nye metoder til, hvordan vi kan mindske brugen af pestcider, og forhåbentligt kan det på sigt også bane vej for nye markedsandele blandt kritiske forbrugere, siger Lars Hvidtfeldt.

I et enkelt tilfælde er der en afvigelse fra tidligere år. For første gang er der nemlig oftere fundet pesticidrester i danske jordbær end i jordbær fra udlandet – dog stadig uden, at grænseværdien på tre procent er overskredet. Og eksperterne på DTU Fødevareinstituttet mener da heller ikke, at de aktuelle fund ikke giver anledning til betænkeligheder.

I Landbrug & Fødevarer vurderer man, at de højere fund i jordbær især skyldes meget vådt vejr, der har gjort det nødvendigt at sprøjte mere mod svampe.

Rapporten er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og omfatter analysedata på blandt andet frugt, grønt, korn, kød og babymad.

I alt blev omkring 2500 prøver af fødevarer analyseret sidste år.

Link til rapporten ‘Pesticidrester i fødevarer 2012′